AMU-introduktion

Kontakt vores kursusafdeling
Vores kursusafdeling kan give oplysning om, hvorvidt du opfylder optagelseskravene til den uddannelse, du ønsker at starte på.

Du skal derefter udfylde en række papirer, som vi vil være dig behjælpelig med. Efter en mindre godkendelses og venteperiode – typisk mellem 2-3 uge, kan du på begynde din uddannelse. Til enkelte, mere specifikke kursustyper, vil der udfra tilslutning/ deltagerantal dog kunne forekomme aflysning af hold.

Hvordan afvikles uddannelsen?
Vi afvikler de fleste uddannelser efter ”åbent Værksted”-princippet, hvilket giver 2 fordele:
- Der kan afvikles flere kursustyper samtidig, hvilket betyder, at der som regel ikke er lang ventetid til dit kursus.
- Dit uddannelsesarbejde i det åbne værksted vil være præget af meget selvstændighed og samarbejde i små grupper, dvs. undervisningsformen er meget varieret og fleksibel og adskiller sig meget fra den traditionelle klassebaserede undervisningsform.

Men selvfølgelig er du ikke overladt til dig selv og din gruppe i det åbne værksted. Der er lærer tilstede, som kan vejlede og rådgive dig i dit uddannelsesforløb, ligesom der løbende evalueres på, om du har opnået de nødvendige kvalifikationer.

I store dele af undervisningen anvendes der moderne informationsteknologi, herunder computer. Anvendelsen af disse moderne hjælpemidler er imidlertid uhyre nemt og du behøver ikke at have nogen forudgående kendskab til pc/edb.

På transportområdet findes der en del undervisningsmateriale, som er let tilgængelig og som endvidere er meget velegnet til dem som måtte have et læsehandicap...